Onsdag stod der Superligadommer Mads-Kristoffer Kristoffersen på programmet. Men UEFA og Mads havde andre planer. Torsdag skulle Mads dømme sin første Europe League kamp og måtte derfor melde afbud.
Ny dato følger.
Derfor stod der teori på programmet for talentgruppen under ledelse af Niels Gregersen.
Det blev en meget anderledes aften end dommerne havde forventet.
Aftenen startede nemlig med gruppearbejde, hvor dommerne blev delt op i 4 hold med hvert deres emne indenfor offside. Efter 15 minutter forberedelsestid skulle hvert hold fremlægge foran de resterende dommere deres svar på opgaven på whiteboard med eksempler.
Hold 1 skulle forklare, hvornår en spiller var offside, hold 2 undtagelserne, hold 3 strafbarheden og hold 4 at opnå en fordel. Under fremlæggelsen kunne de resterende dommere stille spørgsmål til holdet.
Det blev til 90 minutter i offside reglen.
Efter pausen fortsatte aften med 15 spørgsmål til dommerne, hvor den enkelte dommer skulle svare på spørgsmål med de kendte røde, gule og grønne kort.
Aften sluttede med tidsbegrænset udvisninger.
Det blev til næsten 3 timers teori.
Tak til en veloplagt Niels Gregersen.