Herligt at 10 nye medlemmer af FAF forleden tirsdag tog imod invitationen til opstartsmøde og dialog om de praktiske forhold omkring “ny dommer”. Herunder fortalte de nye dommere om deres første kampe som aspiranter, og det var dejligt at høre, at næsten alle havde haft nogle positive oplevelser. Spørgsmål om teori og håndtering af hændelser i deres kampe blev også debatteret, og der var en god stemning.
Dette opstartsmøde blev fulgt op af info/teorimøde for alle FAFs medlemmer om torsdagen, og der var inviteret til hygge, pølser ved grillen og fagligt indhold om ændringer i Fodboldloven 2020/2021. Som sædvanligt godt styret af DBU diplominstruktør Jan Carlsen. Stor tak til Jan, at han kan tage sig tid til at komme, når FAF inviterer. Igen en herlig aften hvor der var en livlig debat om de ændrede regler i Fodboldloven 2020/2021.
/Bestyrelsen