Augustenborg den 14.10.2020
Til alle dommerklubbers formænd og bestyrelser nr. 54
Indledning
Bestyrelsen har siden sin udmelding om at gå af efter delegeretmødet undladt at kommentere eller udsende vores vurdering af situationen – og hvorfor vi ser på det, som vi gør. Kun på Facebook har vi en enkelt gang kommenteret. Men vi har været tavse overfor pressen og andre, der gerne så os kommentere.
En række dommerklubber har opfordret os til at fortsætte – både mundtligt og skriftligt. 16 dommerklubber har inviteret os til dialogmøder om situationen og fremtiden, enten enkeltvis, i par eller i gruppe.
Vi har i situationen valgt ikke selv at tage yderligere initiativ til dialog. Vores indkaldelse til dialogmøder med i første omgang de dommerklubber, der på delegeretmødet i sommers ønskede en anden bestyrelse fik ingen positiv modtagelse – og ingen af dommerklubberne bekræftede et møde.
Men vi er i bestyrelsen fortsat overbeviste om, at det eneste rigtige for DFU er dialog, åbne faglige, politiske og rammefastsættende drøftelser, hvor vi finder den vej for DFU, vores dommere er bedst tjent med. Hvad er dommerne i Danmark bedst tjent med – nu, på den korte bane og på længere sigt?
Det er derfor vores håb – og også opfordring, at de dommerklubber, der endnu ikke har ønsket dialog med bestyrelsen, nu tager denne, enten alene eller som gruppe.
Indhold
Sådan ser bestyrelsen på udfordringerne • FKP bevillinger • Møde DBU bredde i dialogforum • Dommernes sikkerhed – nyt fra DBU • Delegeretmødet
Sådan ser bestyrelsen på udfordringerne
Vi har de seneste 5 år arbejdet i bestyrelsen som et team. Et team, hvor store beslutninger er truffet i fællesskab – og hvor hvert medlem har sine egne ansvarsområder. Bestyrelsen har, når der har været valg og nyvalg anbefalet kandidater med de kompetencer og interesser, der er behov for i et effektivt team, der ikke fysisk kan mødes hver dag, hver uge eller bare hver måned. Vi ser os selv i dag som et team med de kompetencer, det kræver at komme hele vejen rundt om opgaverne og ansvaret i DFU.
Vi ved ikke præcist, hvad mindretallet er så markant utilfreds med – vi har ikke haft den dialog- desværre. Det gør det svært at gøre noget – eller opstille løsningsforslag. Men vi ved, at mindretallet har opstillet forskellige forslag til bestyrelsens fremtidige sammensætning, herunder især, at en del af bestyrelsen skal fortsætte – men afgjort ikke formanden. Vi ved også, at flertallet har sagt, at bestyrelsen skal fortsætte samlet – og med nuværende formand.
Bestyrelsen er et team
Vi ser os som sagt som et team – og vi står fælles bag de resultater, tilgange og ledelse, vi har præsteret. Derfor må teamet også stå til ansvar. Ikke kun formanden. Formanden tegner DFU ud af til – i mange forhandlinger og i meget af den formelle kommunikation. Men efter de aftaler, beslutninger og rammer, vi som team har taget. Breve til jer, på hjemmesiden og til DBU er eks. altid gennemdrøftet og godkendt af hele bestyrelsen. Vores mål og emner for drøftelser med DBU er fastlagt af hele bestyrelsen – og vi anvender vores forskellige kompetencer til at lykkes bedst muligt.
Derfor står vi også fælles i nuværende situation.
Men hvad ville du gøre i vores sted?
Vi meldte vores afgang fordi et antal dommerklubber ikke ville respektere demokratiet i DFU. Skal vi nu gå af – og ikke følge demokratiet, hvor flertallet ønsker, vi skal blive? – Skal vi – uanset hvor svært det er – og efter egen vurdering urimeligt, beslutte at formanden og måske en mere går af? Vi har aldrig fået opfordringen fra de, der ønsker det – og vi har aldrig haft muligheden for at drøfte hverken dette – eller andre løsninger med de, der ønsker det – Alle, der er i bestyrelsen, arbejder alle de timer, de magter det. Og de er alle særdeles erfarne. Med et formandsskifte og nye uerfarne kræfter i bestyrelsen vil de tilbageværende skulle arbejde endnu mere – og måske også håndtere opgaver, hvor kompetencer og interesse ikke helt er der. Er det godt? – forsvarligt? – rimeligt? Også set i lyset af, at kravet kommer fra mindretallet uden dialog og drøftelse af andre muligheder? Kan du forstå, man så bliver nødt til at trække sig som team? – Er det rimeligt at snakke personsammensætning i bestyrelsen, når vi ikke har drøftet retning, faglige indsatsområder, strategi osv. Hvilke kompetencer har bestyrelsen brug for? – Både mindretallet og flertallets tilgang indeholder, som vi forstår det, krav til bestyrelsen – og ønsket om, at dele af teamet fortsætter. Forslagene involverer altså bestyrelsen. Skal vi så følge de forslag fra dem, der IKKE involverer os i bestræbelserne på at finde løsninger? Eller skal vi lave fælles løsninger med dem, der gerne vil – og ønsker involvering? Og hvorfor søger alle ikke dialogen?
Der er først delegeretmøde om en måned – og endnu tid til dialog. Skal vi finde forsvarlige løsninger er det på høje tid med drøftelser og involvering. Vi har alle et ansvar for vores union.
Det kan sagtens tænkes, der er løsninger, der kan accepteres af alle – især, hvis vi ser det i et fornuftigt tidsperspektiv. Men det er jo umuligt at finde de løsninger frem, hvis vi ikke alle sammen vil drøfte årsager, muligheder og forslag med bestyrelsen, der jo uanset hvad er det afgørende element.
Det faglige – og det personlige.
Vi ved, der skydes med skarpt efter formanden. Vi ved i alt for ringe grad hvorfor. Vi ved også, at en formand altid står forrest. Det belaster os alle at det, der fylder så meget af vores fritid, medfører en kritik i den form, den nogle steder har taget. Vi har – og formanden har – med sikkerhed begået fejl. De eneste der ikke gør det er dem, der ikke laver noget… Men vi kan jo også hjælpe hinanden med at blive bedre – og det er aldrig for sent.
Vi vil derfor gerne drøfte de afgørende dommerforhold med alle: – Er det rigtigt at tænke i nationale rammeaftaler, der sikrer dommernes grundvilkår? – Er det rigtigt at tænke i nationale rammeaftaler, der sikrer dialog både nationalt og mellem dommerklubber og lokalunioner? – Har vi de rigtige rammeaftaler – skal nogen væk, skal nogen have andet indhold? – Mangler vi nogle rammeaftaler? – Ønsker dommerklubberne mere indflydelse (og dermed endnu mere arbejde) lokalt – hvis ja, indenfor hvilke områder? Er det en fordel med rammeaftaler også her? – Passer vi for meget på dommernes vilkår (sikkerhed, påsætninger, indplaceringer, retfærdighed, uddannelse mm) eller passer vi for lidt på dette?
Og der er givetvis flere kvalificerede spørgsmål i dette område.
Vi vil også gerne drøfte de involverende, informative og kommunikative processer i DFU. – Hvad savnes – Hvordan kan involveringen øges? – Hvad skal der ske involvering i – Hvad skal vi fastholde? Og vi drøfter hellere end gerne, hvilke kompetencer, der bedst kan varetage opgaverne.
Tøjsagen
Tøjsagen fyldte i sommers rigtig meget. Og vi kan risikere, den kommer til det igen. For det er jo ikke afklaret og på plads. Der er ingen tvivl om, hele forløbet endte i rod, uklarheder, beskyldninger og tillid / mistillid. Og der er heller ingen tvivl om bestyrelsens primære ansvar. Det er og bliver en ommer! Men vi skal lære af forløbet. Det var første gang, den siddende bestyrelse havde den slags opgave – og første gang, det skule forsøges løst i samarbejde med både dommerklubber, elite og DBU. Det var også første gang, der blev fastlagt en mere involverende tilgang med en task force gruppe og høring blandt alle dommerklubber og elite.
Tore udtaler: ”Jeg skal være en første til at fastslå, det er en ommer! Vi kan finde forklaringer og undskyldninger – og vi kan angribe hinanden for alverdens ting – og beskylde hinanden for vores oplevelser. Med hvad formål? Jeg var selv uforberedt på det pres og mange af de hændelser, der skete, da vores uenighed blev tydelig. Man kan sige ledelsesmæssigt naiv, for jeg og andre havde ganske enkelt for mange antagelser om, at så var det sådan og sådan. Jeg er selv stor tilhænger af skriftlighed i alle aftaler – ofte først, når det er gennemdrøftet, men skriftligheden skal være der. Uagtet flere hundrede mails havde jeg og bestyrelsen ikke sikret endelige underskrevne oplæg – og vi tillod i ønsket om nå fælles i mål fortrolighed, der ikke burde have været der, og at der blev rettet og ændret undervejs – og til sidst var vi et morads af synspunkter og begivenheder, ingen reelt kunne være tjent med. Jeg er sikker på, vi har lært af det – og kan sikre en præcis proces, når tøjsagen skal løses”.
Som bestyrelse erkender vi, denne proces ikke lykkedes. Vi vil også gerne bemærke, at den jo ikke kun omhandlede tøj, men hurtigt blev en sag om politiske forhold og medlemsfordele. Det gjorde det svært – men det er ikke en undskyldning. Men skal dette forløb så gøre, at alle andre resultater gennem de seneste mange år bare skal tilsidesættes? Hvor gerne vi end ville, kan heller ikke vi lykkes hver gang – desværre nok ikke engang selv om alle hjælper os mest muligt. Men skal tøjforløbet medføre, alle dommere skal have ny og i DFU sammenhæng uerfaren bestyrelse? Og er det rimeligt at forlange, vi som bestyrelse skal lykkes med alt -også det rigtig svære hver gang – og første gang?
Når i skal vurdere det, så læs gerne ”Formanden har ordet” september og oktober, hvor vi gennemgår nogle af vores tilgange og resultater, der betyder rigtig meget for dommerne i dk.
Og lad os så mødes og få fundet vejen frem. Den demokratiske proces indebærer dialog og efterfølgende respekt for beslutningerne. Lad os tage dialogen – og se om ikke der er veje, der ikke kræver for store ofre for nogen af os. Det skylder vi os selv – og de mange dommere, vi repræsenterer.
FKP bevillinger
Tirsdag den 13. oktober kl. 12.00 har DBU og DFU udsendt fælles pressemeddelelse om første bevillingsrunde af FKP. Du kan se meddelelsen på DFUs hjemmeside. Der er bevilget penge til omkring 60 aktiviteter fra i sommers og hen over vinteren.
Målgruppen er ca 2000 dommere – og med kr. 250.000 årligt svarer det til et gennemsnitligt beløb på kr. 125 pr dommer. Det svarer til de beløb, dommerklubberne betaler i kontingent til DFU. Det er vores håb, der kommer så meget efterspørgsel på midler fra denne pulje at den forsøges udvidet. Vi har med DBU aftalt en mulig vej for dette – der naturligvis skal real aftales, hvis behov.
Fra bestyrelsen skal der lyde et stort tillykke med det flotte arbejde, i i dommerklubberne har gjort for at få adgang til midlerne og derved sikre finansiering af en lang række aktiviteter lokalt. Det er godt gået. Og husk, der er stadig midler i puljen til 2021.
Møde DBU bredde i dialogforum.
Der afholdes møde med DBU bredde i Dialogforum den 20. oktober. Som så ofte er dagsordenen betydelig.
– En politisk drøftelse om dommernes sikkerhed – vilkår, strafudmåling, dommernes rolle i sagerne, – Færdiggørelse af kompetenceskemaet, der skal gøre det endnu lettere og mere entydigt at få sagerne de rigtige steder hen – rettidigt – både lokalt og nationalt – Fastholdelse af nye og nyere dommere – Rammerne for afvikling af lokale dialogmøder – vores ønske er, at dommerklubberne altid selv bestemmer, hvem der repræsenterer dem på møderne.
Her ud over er der flere opfølgende punkter. Vi udsender referatet, så snart det modtages fra DBU.
Dommernes sikkerhed, nyt fra DBU.
DBUs governance og udviklingskomite kom tirsdag den 13. oktober med en klar opfordring til DBU og DBUs lokalunioner. Der skal gøres yderligere for at forhindre vold og diskriminerende adfærd mod fodbolddommerne. Opfordringen kommer i kølvandet på sagen fra Egernsund, hvor en spiller skubbede, spyttede og kaldte en ung kvinde dommer for møgluder. En adfærd, der blev takseret til kun 6 spilledages karantæne. Formand for komiteen er tidligere statsminister Helle Thorning Schmidt.
Du kan læse opfodringen på DBUs hjemmeside – eller på DFUs åbne side på Facebook.
Opfordringen er helt i tråd med det politiske budskab, DFU allerede har afleveret til DBU, og som vil indgå i vores politiske drøftelser. Vi er helt enige i de 4 forslag, komiteen kommer med
– Ensartet, gennemsigtigt nationalt sanktionssystem – Sikre, at dommerne er part i sagerne og dermed eks. kan anvende appelsystemet – Diskriminerende adfærd og vold mod dommerne skal straffes hårdere end andre forseelser i fodbolden – Hold og klubber skal sanktioneres i gentagelsestilfælde
Det fremgår endvidere i artikel fra DBU Jylland, man der allerede har besluttet at nedsætte en hurtigt arbejdende gruppe – og at dommersiden skal indgå. DFU har dog ikke modtaget henvendelse herom. Vi er naturligvis tilfredse med også dette tiltag, men finder som komiteen, det er et nationalt anliggende, straframmer skal være ens hele landet.
Delegeretmødet den 14. november
Bestyrelsen har dags dato udsendt ny invitation til delegeretmødet.
Vi har haft skriftlig dialog med et par dommerklubber om indkaldelsen, hvor disse har tilkendegivet undren over dagsordenen – og den procesform, der med denne skulle anvendes.
Det lytter vi selvfølgelig til. Det er jo netop via dialog, vi bliver bedre og skaber fælles forståelse.
Vi har derfor valgt at ændre dagsordenen, så der nu foretages valghandlinger af hele bestyrelsen på årets delegeretmøde.
Vi håber hermed at have skabt fuld klarhed i forhold til valg af DFUs bestyrelse.
Afslutning
Vi opfordrer igen de resterende dommerklubber til at gå i dialog med os – som man gjorde omkring vores indkaldelse. Det er jo i dialogen, vi opnår gensidig forståelse og dermed øger mulighederne for fælles løsninger. Det er afgjort en svær – og vigtig tid for os alle, der har påtaget os et ansvar for at sikre dommerne i Danmark de bedst mulige forhold.
Lad os sammen leve op til det ansvar – og sammen finde vejen videre. En vej, der tager udgangspunkt i faglighed – i fælles retning, i mål og strategier, i involvering, dialog, medbestemmelse og indsigt – og med den rette balance mellem nationale rammer og lokal frihed. Det er det, dommerne forventer.
Mange hilsner
Bestyrelsen i DFU