FAF havde fornøjelsen at have journalisten, sportsredaktøren, pressechefen for DBU, sportschef i Brøndby og pressechef i UEFA og FIFA Frits Ahlstrøm på besøg til foredrag om hans mange opgaver i dansk og international fodbold.
Frits Ahlstrøm er journalist og en story teller og fortalte en masse anekdoter om sine mange oplevelser og venskaber som han har fået i fodboldens verden. Få kan prale af at have et netværk med personligheder som Jose Mourinho, Sir Alex Ferguson, Franz Beckenbauer bare for at nævne nogle. Allerede før opgaverne for UEFA og FIFA var Frits Ahlstrøm et af de tungeste navne i danske sportsjournalistik. Efter en aktiv karriere, der blandt andet bød på europæiske kampe med AB i 1960erne har Ahlstrøm blandt andet været sportsredaktør på Politiken og magasinet Alt om Sport, før han i 1997 blev pressechef for DBU. Her havde han i 1990 den alt andet end misundelsesværdige opgave at præsentere “udlændingen” Horst Wohlers som afløser for Sepp Piontek i jobbet som landstræner for blot kort tid efter at måtte konstatere, at Wohlers ikke kunne løses fra sin kontrakt med tyske Bayer Uerdingen.
For at slutte cirklen af var Frits Ahlstrøm medlem af DBUs jury som i marts 2014 optog Ricardo i Foldboldens Hall of Fame. Ricardo døde desværre kort forinden efter længere tids sygdom.
Det blev en spændende rejse med Frits Ahlstrøm som en glimrende fortæller, og hvor har han oplevet meget i sine nu 74 år. Men nu står flere arrangementer med EM i fodbold for døren, og Frits Ahlstrøm er selvfølgelig med.
Formand FAF
Ole Frisendahl