længe for at finde den vinkel, der viser, at Wind faktisk har en arm i ryggen på ham, som selvfølgelig påvirker afleveringen og dens retning. Så han generer.

For få uger siden havde vi en situation i Premier League, som jeg også lige rundede i samme anledning. Manchester City og Aston Villa. Her havde vi en City-angriber, som kom luskende tilbage fra en offside-position langt fremme på banen og nærmede sig en Villa-forsvarer, som derefter leverede en håbløs tæmning, som City-angriberen opsnappede og kunne sætte en omstilling igang, som førte til en scoring. Dommerens forbandede pligt her er at vurdere, om angriberen virkelig får forsvareren til at gøre noget andet, end han ellers ville have gjort – altså påvirker ham. Og det er ikke nok, at forsvareren ‘lader sig påvirke’. Angriberen når aldrig så langt op, at der er kropskontakt, før skaden er sket – så her adskiller han sig fra Wind-tilfældet. Hvis dommeren vurderer, at angriberen generer / påvirker, skal han fløjtes ud, ellers skal han ikke.   

‘Genere’ har lidt udviklet sig til elefanten i rummet, og det tjener om ikke andet til at illustrere, at offside-reglen altså ikke er sort eller hvid. Der er ufattelig mange grå eksempler. Så fremtidige borddamer må hellere afsætte god tid, hvis de vover at stille spørgsmålet.

Og så har vi endda ikke rundet alle specialtilfældene med spillere inden for og uden for banen osv. Det bliver en anden god gang.