Vi kom igennem den sidste runde i Superligaen og fik afklaret det hele, både i toppen og bunden – og det samme gælder 1. division, selv om der stadig er kampe at spille dér. Heldigvis uden de store kontroversielle episoder, set fra et dommermæssigt synspunkt. Samtidig fik vi en nærmest sindssyg afslutning på Premier League med Manchester Citys tre mål under ti minutter. Og i kvalifikationen til Bundesligaen skrabede Hertha Berlin sig akkurat hjem med en nødvendig sejr i Hamburg. Så jo, det har ikke været en kedelig uge på nogen måde. En passende afslutning på en fuldstændig vanvittig sæson, som i forvejen har været komprimeret på grund af Covid-19. Men hæsblæsende var det godt nok.

Nu er der stadig nogle store europæiske finaler foran os, som kan give nogle overskrifter. Når Mourinho er involveret, ved man jo aldrig, hvad der sker. Den første finale mellem Glasgow Rangers og Eintracht Frankfurt trak da alle de følelser, som den kunne. Så kan man mene om straffesparkskonkurrencer, hvad man vil – men når man skal have en vinder, har denne form for afgørelse dog stadig et eller andet med fodbold at gøre. Jeg husker stadig en EM-semifinale, hvor man måtte finde vinderen ved simpel lodtrækning og et møntkast. Det duer selvfølgelig ikke i disse tider. Så kan man mene om formen, hvad man vil, men den siger dog stadig noget om spillernes formåen og nervesystem – og ikke mindst er det nervepirrende underholdning for alle os andre menige tilskuere.

Det var også ugen, hvor listen over dommere til vinterens (!) VM blev offentliggjort. FIFA har udtaget 36 dommere, et større antal linjedommere og et knap så stort antal linjedommere. Danmark har ikke nogen med, og det var ganske som forventet – men alligevel har det kastet de sædvanlige spørgsmål af sig: hvorfor nu lige det ?

Det er en større sag, så lad os tage det lidt i etaper. Lige så vel som det ikke er verdens bedste 32 landshold, der er med ved VM, er det samme gældende for dommerne. Det er et større politisk spil, hvor alle konfederationer skal tilgodeses, hvilket vel også er rimeligt nok. Kommer man ikke med til de store slutrunder, bliver man heller ikke bare bedre. Af de 36 dommere står Europa for de 11, og lur mig, om ikke det er nogle af dem, der sammen med deres sydamerikanske kolleger kommer relativt langt.

Når jeg skrev, at det ikke var nogen overraskelse for os, at der ikke var nogen danskere med, hænger det sammen med et blik på UEFAs indrangering. Der er p.t. 32 dommere på højeste niveau. Skandinavien er ikke repræsenteret lige nu – og af disse 32 kom altså kun 10 med. Hvis vi tager navnene først, så er der ingen overraskelser. Selvfølgelig er der altid en enkelt eller to, som jeg gerne havde set byttet ud – men det er så på grund af den dommertype, som jeg foretrækker og ikke på grund af deres dommermæssige kvalifikationer, for selvfølgelig er de på plads, når man først er kommet til dette stadium.

Det spændende denne gang er, at man har taget tre kvindelige dommere med og i øvrigt også tre kvindelige linjedommere (i sig selv et statement i disse me too-tider), men de er uden tvivl kvalificerede på alle måder, for ellers var man aldrig nået så langt. Vi taler om dommere fra Frankrig, Rwanda og Japan. Igen smukt kontinentalt fordelt. Jeg har ingen anelse om de to sidstnævnte, men jeg er helt tryg ved Stéphanie Frappart fra Frankrig. Hun har dømt Champions League, Super Cup-finale med meget mere. Til gengæld vil jeg også vædde på, at man i det indledende gruppespil giver dem nogle kampe, som på papiret er relativt ufarlige (hvis sådan nogle ellers findes i disse tider), og så må vi se, hvordan det går. Det er i hvert fald spændende, og man skal heller ikke glemme, at et VM altså lægger noget ekstra pres på opmændene (M/K). Der er mindst lige så meget psykologi som dommerfaglighed involveret i det her.

Men selvfølgelig har offentliggørelsen af navnene medført nogle reaktioner i indbakken, for hvorfor har Danmark ikke nogen med ?  Noget af svaret står ovenfor. Dels er det et udskilningsløb uden lige, og dels har vi ikke nogen kandidater i UEFAs øverste kategori. Det har resten af Norden i øvrigt heller ikke. Så vi havde ikke nogen forventninger overhovedet før udtagelsen.

Så er der en enkelt, der har spurgt, om det ikke bare er gået tilbage, siden DBU overtog uddannelsesansvaret tilbage i 2013. På papiret og kalendermæssigt ja, rent objektivt set, men de to ting har ikke noget med hinanden at gøre. Jeg kan forsikre om, at det uddannelsesmæssigt aldrig har stået bedre til, end det gør nu. Det gælder den teoretiske uddannelse, den fysiske formåen og i det hele taget de tilbud, som vores dommere har. Problemet er, at mange andre lande jo har flyttet sig tilsvarende, men vi har med indførelsen af VAR fået et lille forspring. Og vi kæmper fortsat på de indre linjer internationalt.

Noget andet er, at mange brevskrivere (eller hvad det nu ellers hedder nu om stunder, når det er pr. mail), fremhæver tidligere tiders koryfæer som Henning Lund-Sørensen, Kim Milton, Peter Mikkelsen, Jan Damgaard, Claus Bo Larsen m.fl. Hvorfor kan vi ikke gøre det mere ?

Noget af det sværeste i enhver organisation er at foretage et generationsskifte. Vi har en god portion talenter på vej, men nu skal de først gennem vores system, og så skal de op i UEFAs system og bevise deres værd dér. Og det kan i sig selv godt være et kulturchok. Taler vi generationsskifte og dette med at tingene går op og ned, kan man jo bare se på Hollands landshold. Nu er de tilbage igen, og heldigvis for det, for opadgående efter nogle magre år. Italien har også misset et par kvalifikationer. Det er de samme mekanismer på dommersiden, som gælder for holdene.

Jeg har også modtaget en række mails de seneste måneder, som brokker sig (meget pænt udtrykt) over den danske dommerstandard. I den forbindelse kunne det være interessant at kaste et par blikke på det indlæg om danske dommere, som Esbjergs tidligere sportschef Ted van Leeuwen fik refereret på www.tipsbladet.dk, og hvor han har masser af positive ord om de danske dommere, når han sammenligner med Holland. Jeg har indsat et alenlangt link nedenfor – men ellers bare gå på hjemmesiden. Indlægget er der forhåbentlig endnu.

Nogle gange kan det være svært at se skoven for bare træer, men meget lettere at iagttage udefra. Vi er slet ikke så ringe kørende, som mange gerne vil have det til at se ud til. Som  altid er der plads til forbedringer, men det arbejder vi til stadighed på.  

Ellers er det bare at ønske god sommer til alle – uanset vejrudsigten er det jo kalendermæssigt sommer om ganske få dage – og så har vi lige nogle få ugers pusterum, før det går løs igen. UEFA starter med de første kvalifikationskampe den 21. juni…