Jacob Flintegaard Rud blev aftenens vinder af årets FAF teorimesterskab. I de hyggelige julepyntede lokaler i Lynge Hallens restaurant formåede Jacob at svare rigtigt på 32 spørgsmål ud af 35, som Jan Carlsen havde lavet med nogen udfordring, da enkelte  havde været fremme i 2008, men som er ændrede i dag. Snedigt! Flemming Nielsen blev nr. 2 , og der var 3 dommere om at dele 3 pladsen, Aage Falkenberg, Anders Skjødt Voergaard og Holger Fick, som er én af FAFs unge dommere. Flot!

Stort tillykke til Jacob med pokalen og tak til de medlemmer, som kunne finde vej til FAF’s sidste arrangement i 2023. Jer der ikke kom gik glip af æbleskiver og gløgg og hyggeligt samvær med jeres dommerkolleger. 

Til sidst en stor tak til lovfortolker Jan Carlsen som nu i 13 år har stillet op til FAFs teorimesterskab.

På bestyrelsens vegne
Ole Frisendahl
Formand

Categories:

Kommende aktiviteter
Tidligere nyheder